Månedsarkiv: august 2015

Festbilleder 2015

Som bekendt var vejrguderne helt på vores side, og gjorde 4. juli til en af sommerens varmeste dage, endda med en efterfølgende tropenat. Selvom vi havde travlt med at afvikle selve arrangementet, blev der også tid til at fotografere talerne, publikum og stemningen generelt.

Der var nogle ændringer i sidste øjeblik: Mikael Jalving var blevet syg natten før og måtte melde afbud med kort varsel, mens Svend Andersen – det sidste overlevende medlem af Hvidsten-gruppen – som ventet ikke kunne klare den trykkende hede. Til gengæld fik vi en kort og hjertelig tale fra nordmanden Jan Høgh, og dermed var kampen mod national-socialismen alligevel repræsenteret, som vi havde ønsket det. Alle talerne fik en pakke af de gode øl fra Hvidsten Kro, igen for at hædre kampen for folkestyre og dansk suverænitet.

Herunder er en stribe stemningsbilleder fra Mosbjerg Folkefest 2015 – god fornøjelse!

Læs resten