Arbejdsdag på Mosbjerg

VarmHund3Søndag d. 20. april var en dejlig forårsdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, hundene legede, og planterne strakte sig mod himlen det bedste, de har lært.

Foreningens bestyrelse havde planlagt en arbejdsdag, og med en frisk vind til at holde sveden under kontrol, gik det derudaf.

Overflødige kviste og træer blev fjernet og brændt, den lille traktor kørte gammelt ved til bålet, og plæneklipperen kørte ræs over det spirende græs. En rendegraver havde klaret den grovere planering af festpladsen, resten klarede vi manuelt.

Med et godt bål til at tage sig af gamle kviste og grene gik det stærkt, og ved 5-tiden kunne vi erklære “Plan overholdt” og slappe af. Her er indtryk fra have, sø og skov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *