Om Mosbjerg Folkefest

Mosbjerg Folkefest er en fortsættelse af Uriaspostens meget succesfulde 10-års jubilæumsfest i 2013. Festen er et uformelt mødested for nationalkonservative, nationalliberale og andre, der ønsker at bevare et suverænt Danmark med umistelige borgerlige rettigheder.

Festen starter med taler og andre indslag, men hovedvægten er på den uformelle hygge, snak og diskussion, ledsaget af god dansk mad og et bæger øl. Samlingspunkterne bliver vikingeteltet, bålpladserne og bogladen, hvor der vil blive sørget for at dække både intellektuelle og kulinariske behov.

Holdet bag er i gang med både formelt og praktisk arbejde for at organisere begivenheden, og har allerede fastlagt mange praktiske detaljer. Vi vil løbende annoncere mere her på siden, samt på Uriasposten.net.