En afslappet og veloplagt Ole Hasselbalch fortalte på Mosbjerg Folkefest om den ret omfattende politiske kriminalitet, venstreekstremister har begået mod Den Danske Forening i tidens løb. Han berettede ikke bare om forskellige politisk motiverede overfald, også om pressens fortielser eller aktive støtte til de kriminelles aktiviteter. Nyd 20 minutters fængslende fortællinger her:
Månedsarkiv: juli 2014
Video: Tiderne skifter – og skifter hurtigt!
Hans Rustad, redaktør af den uafhængige norske blog document.no, talte på Mosbjerg Folkefest om hvor hurtigt tiderne skifter, hvor lidt politikerne forstår af tidens begivenheder, samt det vigtige i at holde fast på Kristendommen som nøglen til at tackle truslen fra islam.
Video: Morten Uhrskov om demografi, folk og ‘befolkning’
Morten Uhrskov talte ved Mosbjerg Folkefest om den demografiske udvikling og befolkningsudskiftning, om forskellen på folk og ‘befolkning’, og vores politikeres historiske inkompetence i forhold til at løse de problemer, der truer os.
Den komplette tale kan læses på Morten Uhrskovs blog på Jyllands-Posten.
Video: Mogens Camre (DF) om demografi og uduelige politikere
Mogens Camres tale på Mosbjerg Folkefest 2014, hvor den tidligere MF / MEP talte hårdtslående om verdens demografi, kampen om knappe ressourcer, og om de uduelige politikere, der sagtens kunne løse vores problemer, hvis de havde mod og viden til det. Hele talen er indlagt som video her, den kan også læses på Camres Facebook side.
Video: Kasper Støvring på Mosbjerg Folkefest

Kasper Støvring – foto fra Snaphanen
Kasper Støvring var det danske hovednavn på Mosbjerg Folkefest, ikke mindst på grund af sin debatbog “Fredens Europa”, hvor han gør op med tanken om at et multikulturelt EU-imperium er vejen til at undgå gentagelser af 1. verdenskrig, og at vi kan takke EU for at vi gennemgående (med Jugoslavien som den markante undtagelse) har levet fredeligt siden 2. verdenskrig.
Kasper Støvring holder på en helt anden hest for at sikre fredelig sameksistens: Nationalstaten med veldefinerede grænser og ægte folkestyre. Se mere i denne 28 minutter lange video, der indledes af Lars Hedegaard fra Dispatch International, Trykkefrihedsselskabet med mere:
Læs resten
Flot og fredelig folkefest

Den danske sommer viste sig fra sin omskiftelige side. Her har Ole Hasselbalch (DDF) højt solskin til sin tale. Vikingeteltet står til højre.
Så kom vi endelig til den store dag, vi i foreningen har arbejdet hen imod: 5. juli, Mosbjerg Folkefest. Med 150 tilmeldte var vi dobbelt så mange som sidste år, og helt oppe ved grænsen for hvad vi kunne (og måtte) invitere. En sand fornøjelse at møde så mange mennesker under afslappede forhold ved Mossøs bredder – og alt blev afviklet i en fin og fredelig stemning.
Masser af taler
En veloplagt Lars Hedegaard styrede talerne med stor autoritet, lyden var klar, og lyset fint. Læs resten
Næsten klar… (og tilmeldingen er lukket)
Vi er næsten klar til festen og sætter alle sejl til. Styregruppen bruger så meget tid som muligt på Mosbjerg med at få alt på plads, og nyde det friske danske sommervejr – det var yderst afvekslende i dag, men bålet med bark og kvas holdt os alle varme. Det var rigeligt at tage sig til, men enkelte fotos er det blevet til undervejs, der er et par nedenfor. Først en vigtig servicemeddelelse: