Morten Uhrskov talte ved Mosbjerg Folkefest om den demografiske udvikling og befolkningsudskiftning, om forskellen på folk og ‘befolkning’, og vores politikeres historiske inkompetence i forhold til at løse de problemer, der truer os.
Den komplette tale kan læses på Morten Uhrskovs blog på Jyllands-Posten.
De første afsnit af Uhrskovs tale:
Jeg vil gerne takke mange gange for invitationen til at tale ved dette storslåede arrangement. Denne fest er et vidnesbyrd om, hvad gode folk kan stable på benene. Hertil kan man kun komme glad og forventningsfuld. Herfra kan man kun gå opstemt over at have mødt så mange fornuftige mennesker og vide, at vi kæmper for noget værdifuldt, noget, der er værd at bevare.
Jeg har fået udleveret to stikord til denne lejlighed, nemlig demografi og indvandring. Jeg vil forsøge at sige noget realistisk om disse to ord, og det realistiske er sjældent det behageligste. Til visse tider er det realistiske endog forbundet med stor fare og derfor med noget, som pæne mennesker ikke bryder sig om at lytte til. Menneskene, som de er flest, vil af let forståelige grunde gerne leve et liv, hvor de ikke hele tiden skal tænke, at undergangens angst er gået dem i blodet. Sådan er det, og det er der ikke noget ondt at sige om. Langt værre forholder det sig, når det er magtfulde mennesker, der ikke vil lytte til vandrørene og indse, at en forkert kurs må lægges om.
Demografi er skæbne, siger de. Det er både rigtigt og forkert. Egentlig betyder ordet demografi blot befolkningsbeskrivelse, men vi bruger det oftest i betydningen af, at en given befolknings sammensætning ændrer sig. Befolkningsforandring med andre ord. Befolkningsforandringen finder sted hele tiden og behøver ikke at være et problem. Det er kendt, at der i næsten alle vestlige lande fødes for få børn til på lidt længere sigt at opretholde befolkningstallet. I Frankrig er de omtrent vendt tilbage til at reproducere befolkningen, men det findes der én ganske bestemt grund til. Den ganske bestemte grund hedder indvandring fra ikke-vestlige lande.
Dermed er jeg færdig med at tale om befolkninger. Jeg vil nu gå over til at tale om folk, bestemte folk med andre ord. En befolkning er noget, der tilfældigvis befinder sig inden for et eller andet territorium. Et folk derimod er en gruppe mennesker med et slægtsskab, der rækker langt ud over det tilfældige. Et sådan folk kan godt sige velkommen til individuelle personer udefra, ingen tvivl om det. Skønt det etniskes kraft aldrig må undervurderes, må det ikke føre til, at et folk forstøder individer alene af den grund, at disse er etnisk anderledes.
Talen i sin helhed kan læses her.