Forfatterarkiv: Henrik Ræder Clausen

Folkefest for Frihed: 25. juni

Som bekendt springer Mosbjerg Folkefest over i år, men gode folk på Sjælland synes ikke, Danmark skal være uden en nationalkonservativ sommerfest. Derfor har de startet Folkefest for Frihed, og har lagt sig på en rigtig midsommerdato: 25. juni fra kl. 13. Folkefesten har i øjeblikket annonceret to talere, men der kommer sandsynligvis flere.

Vi glæder os over initiativet (der må gerne komme endnu flere Folkefester!), og opfordrer vores gæster fra foregående år til at melde sig til, og sprede oplysningerne om det på Facebook etc.

Mosbjerg Folkefest springer over i år – men læs videre!

Det er med dyb beklagelse at vi i Foreningen Mosbjerg Folkefest må se i øjnene, at vi ikke er i stand til at afholde Folkefesten i år, som det ellers var vores plan. Vi er klar over at mange ser frem til gentagelse af succeserne fra de foregående år, men arbejdet og kompleksiteten i at holde festen er mere, end vi kan klare i år. Vi er almindelige mennesker med familie og arbejde, og det har vist sig umuligt for bestyrelsen at finde det nødvendige overskud af tid og energi i år.

Der er også en ubetalt gæld til talere og deltagere fra sidst: Vi har ikke fået udgivet alle talerne fra sidste års folkefest. Det retter vi op på snarest.

Og så den gode nyhed:
Gode venner arbejder på, at der bliver en folkefest i år! Det er lidt for tidligt at sige noget endeligt, men vi giver besked, når der er sted og dato for Folkefesten 2016.

Med venlig hilsen
Foreningen Mosbjerg Folkefest

Festbilleder 2015

Som bekendt var vejrguderne helt på vores side, og gjorde 4. juli til en af sommerens varmeste dage, endda med en efterfølgende tropenat. Selvom vi havde travlt med at afvikle selve arrangementet, blev der også tid til at fotografere talerne, publikum og stemningen generelt.

Der var nogle ændringer i sidste øjeblik: Mikael Jalving var blevet syg natten før og måtte melde afbud med kort varsel, mens Svend Andersen – det sidste overlevende medlem af Hvidsten-gruppen – som ventet ikke kunne klare den trykkende hede. Til gengæld fik vi en kort og hjertelig tale fra nordmanden Jan Høgh, og dermed var kampen mod national-socialismen alligevel repræsenteret, som vi havde ønsket det. Alle talerne fik en pakke af de gode øl fra Hvidsten Kro, igen for at hædre kampen for folkestyre og dansk suverænitet.

Herunder er en stribe stemningsbilleder fra Mosbjerg Folkefest 2015 – god fornøjelse!

Læs resten

Så er det sommer!

Sommeren er endelig kommet til Danmark, og især til Mosbjerg. Faktisk varsler DMI hedebølge på festdagen og tropenat (ikke under 20 grader) om natten. Så vi har iværksat Plan B For Maksimal Sommer: Der er bestilt en softice maskine 🙂

Vi er nu over 200 tilmeldte (absolut sidste chance for tilmelding er nu!), så der bliver bestilt tre grise i stedet for to, og vi gør lidt ekstra for at sikre, at vi har kolde drikke nok til en varm dag. Som billedet viser, er der masser af skygge under træerne.

Bemærk: Den danske sommer er lunefuld, og så varmt vejr kan vippe over i torden. Vi har meget mere teltplads og overdækning end sidste år, men anbefaler alligevel at tage noget vandtæt med til festen. Grunden på Mosbjerg er heller ikke egnet til lette dansesko og lignende.

Læs resten

Valget er overstået – nu er der fest

Efter et nervepirrende folketingsvalg hvor pressen mere eller mindre subtilt bakkede op om den antinationale fløj i dansk politik, er der heldigvis grund til at holde fest. Vi kan fejre markant fremgang for dem, der ønsker at bevare det klassiske folkestyre frem for regeljunglen fra Bryssel, standse meningsløs indvandring, og fastholde et frit, verdsligt samfund.

Læs resten

Intense festforberedelser

Mens politik-Danmark er ved at gøre klar til valget på torsdag, har vi i foreningen travlt med at gennemgå tjeklister, fordele opgaver og få dem løst. Erfaringerne fra sidst var at der var brug for nogle forenklinger, og det er faldet godt på plads. Ølvognen bliver afløst af et øltelt, så vi kan sidde ned med de kølige fadøl, og vi får tilbehøret leveret, så vi ikke skal arbejde så meget i sidste øjeblik. Det vil give os bedre tid til at få snakket med de mange gæster, der kommer.

Læs resten

Endnu flere talere på Mosbjerg Folkefest!

Interessen for at tale på Mosbjerg Folkefest er overvældende, så det er med stor fornøjelse vi kan føje Lars Hedegaard til listen af spændende talere ved Mossø d. 4. juli.

Lars Hedegaard på ICLA-conferencen i Brussel juli 2012.

Nærmere introduktion er næppe nødvendig, da de fleste kender Lars Hedegaards lange rejse fra venstrefløjen (redaktør på Information), hvor han afslørede Blekingegadebanden, til stor irritation for den hårde venstrefløj. Siden fulgte en lang stribe islamkritiske bøger og debatindlæg, og senest internetavisen Dispatch International. Mest kendt er Lars Hedegaard dog for at have stiftet Trykkefrihedsselskabet af 2004, som han var en effektiv og højt profileret formand for gennem 10 år. Lars har som altid en skarp kommentar til tidernes dårskab og leflen for forældet overtro, så vi glæder os til at høre det seneste nyt på Mosbjerg Folkefest.

Læs resten

Hovedtaler: Paul Weston (UK)

WestonArresteretPaul Weston, formand for partiet Liberty GB, er årets udenlandske hovedtaler på Mosbjerg Folkefest. Han er kendt for en langvarig og systematisk kritik af indvandring og EU, og er som den første englænder arresteret for at citere Winston Churchill offentligt, hvad der egentlig er en naturlig følge af den omfattende politiske korrekthed, der regerer i landet.

Paul Weston citerede i sin valgkamp til Europaparlamentet Churchills bog The River War (1. udgave, 1899. Kan læses i sin helhed på Archive.org):

Læs resten

Folkefesten 2015: Tilmeldingen er åben!

Kære venner

Forberedelserne er i gang, de gode talere er inviteret (og har alle sagt ja), så nu kan vi åbne for tilmeldinger til sommerens nationalkonservative begivenhed. Dette års talere bliver:

Talerne vil handle om Suverænitet, civilsamfund og kultur, og bevarelse af fælles normer og værdier. Som sidst bliver talerne styret med bid og humor af vores allesammens Lars Hedegaard, der bestemt også vil give udviklingen et par borgerlige ord med på vejen.

Som sidst sker det ved Mossø, vest for Skanderborg – i år er det lørdag d. 4. juli!

Festens program er stort set som sidste år – vi starter en time tidligere for at få det hele med:

Læs resten

Påskearbejdsdag på Mosbjerg II

Medlemmerne af foreningen Mosbjerg Folkefest mødtes til generalforsamling og efterfølgende arbejdsdag på 2. påskedag. Vejret viste sig fra sin flotteste side, og efter den hurtigt overståede generalforsamling stod den på oprydning på festpladsen, brændesavning og -kløvning.

Til almindelig lettelse var der ikke særlig meget at rydde op på festpladsen, der stadig er i fin form efter det store arbejde, der blev gjort i 2014 – dog havde muldvarpene været flittige, resultaterne fra deres indsats kunne ses overalt.

Der ligger to store brændestakke til at save og kløve. Den lille motorsav lagde hårdt ud, men efter en halv times koncentreret indsats gik den i baglås, og nægtede at save videre. Vi fik savet og kløvet omkring fem stammer, så resten må vente på en dag, hvor udstyret er i bedre form.

Vi fik også aftalt forskellige detaljer omkring sommerens fest, det kommer i næste artikel. Først kommer herunder nogle billeder fra den solrige og ganske stille dag på Mosbjerg. Klik på et af dem for at se dem som galleri i stort format.

Læs resten