Kategoriarkiv: Annonceringer

Folkefest for Frihed: 25. juni

Som bekendt springer Mosbjerg Folkefest over i år, men gode folk på Sjælland synes ikke, Danmark skal være uden en nationalkonservativ sommerfest. Derfor har de startet Folkefest for Frihed, og har lagt sig på en rigtig midsommerdato: 25. juni fra kl. 13. Folkefesten har i øjeblikket annonceret to talere, men der kommer sandsynligvis flere.

Vi glæder os over initiativet (der må gerne komme endnu flere Folkefester!), og opfordrer vores gæster fra foregående år til at melde sig til, og sprede oplysningerne om det på Facebook etc.

Valget er overstået – nu er der fest

Efter et nervepirrende folketingsvalg hvor pressen mere eller mindre subtilt bakkede op om den antinationale fløj i dansk politik, er der heldigvis grund til at holde fest. Vi kan fejre markant fremgang for dem, der ønsker at bevare det klassiske folkestyre frem for regeljunglen fra Bryssel, standse meningsløs indvandring, og fastholde et frit, verdsligt samfund.

Læs resten

Hovedtaler: Paul Weston (UK)

WestonArresteretPaul Weston, formand for partiet Liberty GB, er årets udenlandske hovedtaler på Mosbjerg Folkefest. Han er kendt for en langvarig og systematisk kritik af indvandring og EU, og er som den første englænder arresteret for at citere Winston Churchill offentligt, hvad der egentlig er en naturlig følge af den omfattende politiske korrekthed, der regerer i landet.

Paul Weston citerede i sin valgkamp til Europaparlamentet Churchills bog The River War (1. udgave, 1899. Kan læses i sin helhed på Archive.org):

Læs resten

Folkefesten 2015: Tilmeldingen er åben!

Kære venner

Forberedelserne er i gang, de gode talere er inviteret (og har alle sagt ja), så nu kan vi åbne for tilmeldinger til sommerens nationalkonservative begivenhed. Dette års talere bliver:

Talerne vil handle om Suverænitet, civilsamfund og kultur, og bevarelse af fælles normer og værdier. Som sidst bliver talerne styret med bid og humor af vores allesammens Lars Hedegaard, der bestemt også vil give udviklingen et par borgerlige ord med på vejen.

Som sidst sker det ved Mossø, vest for Skanderborg – i år er det lørdag d. 4. juli!

Festens program er stort set som sidste år – vi starter en time tidligere for at få det hele med:

Læs resten

Folkefestens talerliste er komplet

Plakat for festenDet er en fornøjelse at annoncere yderligere to yderst erfarne talere på Mosbjerg Folkefest:

Ole Hasselbalch, højt anset jurist, forfatter, EU- og indvandringskritiker.

Mogens Camre, forfatter, tidligere MF (S/DF) og MEP (DF), kendt for sine bramfrie udtalelser om indvandring og EU, samt sit dygtige arbejde for at forsvare demokratiet mod den Europæiske Union.
Læs resten

Hovedtaler: Kasper Støvring

KasperStøvringBogaktuelle Kasper Støvring er kendt som en flittig konservativ debattør, der blandt andet blogger på Berlingske Tidende. Her skriver han om kultursammenstød, sammenhængskraft og værdipolitik herhjemme og i udlandet, og blot i år har han dækket så forskellige emner som:

Læs resten

Festens konferencier: Lars Hedegaard

Folkefestens konferencier behøver nærmest ingen introduktion. Lars Hedegaard (71) er kendt – af mange frygtet – som uforfærdet fortaler for det frie ord og retten til at sige ubehagelige sandheder om islam, politisk korrekthed og andre af tidens problemer.

Som historiker og journalist har Lars Hedegaard forfattet og bidraget til en lang serie bøger og artikler. Han var oprindeligt på den politiske venstrefløj (SAP), men da han som redaktør på Information støttede Lars Villemoes’ afsløring af Blekingegadebanden, skiftede han politisk kurs.

Læs resten

Tilmeldingen er åben!

Hent plakaten her!

Hent plakaten her!

Bemærk:
Dette er artiklen fra festen i 2014. Den tilsvarende artikel for 2015, der har justeringer i program og pris, ligger her:

Folkefesten 2015: Tilmeldingen er åben!

Vi har nu alle formalia på plads og er klar til at modtage tilmeldinger til festen. Programmet for 2014 er i korte træk:

  • 13 – 15: Ankomst og forfriskning
  • 15 – 17: Taler og oplæg
  • 17 – 17:30: Præmie til hædersgæst
  • 18 – 19:30: Helstegt pattegris til aftensmad
  • 20 – daggry: Bål og bægerklang

Der vil være bar med øl, vin og mjød, pølsevogn, kaffebar, bogsalg og -signering, samt flere bålpladser.

Læs resten

Mosbjerg Folkefest 2014

Danmark er et dejligt land, og meget få steder præsenterer det sig så tiltalende som ved Mossøs bredder om sommeren. Mosbjerg Folkefest 2014 afholdes lørdag den 5. juli 2014, og blandt talerne vil være danske Kasper Støvring og franske Alain Wagner. Der vil blive flere indslag i løbet af eftermiddagen, men hovedformålet med arrangementet er uforpligtende samtale omkring bålet, i bogladen, ved fadølsanlægget, kaffevognen, pølseboden eller den store grill. Nærmere følger her på siden. Læs resten